Jeg hedder Lawrence Barlow, og jeg tilbyder professionel online undervisning til elever, der ønsker faglig støtte, større forståelse og mere selvtillid i skolen. Jeg er uddannet folkeskolelærer med undervisningsfagene matematik, dansk og engelsk, og jeg har mere end 10 års erfaring med privatundervisning og online lektiehjælp. Jeg underviser i alle folkeskolens fag – bortset fra tysk og fransk. Ikke to elever lærer på samme måde. Derfor tager min undervisning altid udgangspunkt i den enkelte elevs niveau, behov og mål. Nogle har brug for at få forklaret det faglige stof på en ny og mere overskuelig måde, mens andre ønsker ekstra udfordringer eller hjælp til bestemte opgaver.
Mit mål er ikke blot at hjælpe eleven med at finde det rigtige svar. Eleven skal forstå, hvorfor svaret er rigtigt, og gradvist blive bedre til selv at løse lignende opgaver. Det kan være svært at lære, hvis man først har fået følelsen af, at man "ikke er god til matematik", har svært ved grammatik eller ikke kan følge med i undervisningen. Derfor arbejder jeg både med det faglige og elevens tro på egne evner. Undervisningen foregår i et trygt miljø, hvor der er plads til at stille spørgsmål, lave fejl og prøve igen.
Jeg lægger vægt på at gøre kompliceret stof enkelt, konkret og forståeligt, så eleven oplever succes og får lyst til at lære mere. Online undervisning gør det muligt at få hjælp hjemmefra og samtidig tilrettelægge undervisningen fleksibelt. Vi kan arbejde skoleopgaver eller tage udgangspunkt i materiale og opgaver, som jeg forbereder. Uanset om eleven har brug for fast ugentlig undervisning, eksamensforberedelse eller hjælp i en kortere periode, tilpasser jeg forløbet efter behov. Målet er enkelt. Eleven skal gå fra undervisningen med en bedre forståelse af faget og større tro på, at han eller hun kan lykkes med det.